Føj til bestillingsliste
Til bestillingsliste

Revision i praksis - den effektive revisionsproces
To dages intensiv inspiration til at gøre det rigtige første gang! Fokus ligger på at sikre, at du bruger tiden på det rigtige - fra planlægning og gennemførsel frem til afslutning og rapportering. Kurset hjælper dig til at levere det rigtige revisionsprodukt kombineret med en bedre sagsøkonomi.

Kursusbeskrivelse
Få slebet knivene af de skarpeste. Du er erfaren revisor, men du ved, at du kan blive bedre. Din hverdag er travl, men du har tit tænkt, at du burde kunne gøre dit arbejde både hurtigere og bedre, med din erfaring. Svaret er ’Risikobaseret revision’.

Kurset er et sammenhængende og gennemtænkt forløb, der giver dig et grundigt brush-up på revisionsprocessen. Fokus ligger på at sikre, at vi bruger tiden på det rigtige - fra planlægning og gennemførsel frem til afslutning og rapportering. Du får to dage med fokus på at levere det rigtige revisionsprodukt kombineret med en bedre sagsøkonomi.

Sidste års kursister sagde blandt andet:

”Dette er ”by far” det bedste revisionskursus, jeg nogensinde har været på!”

” Det er svært at finde et revisionskursus, der er på dette niveau, og hvor man får så mange holdningsdrøftelser”

Du møder Martin Samuelsen og Michael Thorø Larsen, begge statsautoriserede revisorer med mange års praktisk erfaring, som giver dig det sidste nye, i en effektiv ramme. Martin er medforfatter til bogen ’Revision i praksis’. Du skal forvente en aktiv deltagelse. Her er kun forreste rækker. Til gengæld for din aktive deltagelse får du et rigtig godt udbytte, som du kan nyde godt af i dit daglige arbejde.

Kursets opbygning
Revision i praksis strækker sig over to sammenhængende dage, så der er en naturlig udvikling fra først til sidst, med minimale gentagelser og tomgang. Her er der ligesom hjemme på kontoret fuld fart på. Du forlader kurset med bunkevis af inspiration, noter og eksempler, som sikrer, at du straks kan levere et arbejde af høj kvalitet – på en effektiv måde.

• Vi sætter fokus på de basale elementer i accept af revisionsopgaver og planlægningen heraf, herunder særlige forhold i forbindelse med koncernrevision

• Vi gennemgår processen ved udførelsen af en revision – og giver dig indblik i den praktiske revision af udvalgte regnskabsposter og oplysninger, samt relevante overvejelser og dokumentationskrav ved koncerner

• Vi stiller skarpt på revisors afsluttende arbejder ved en revision – herunder revisors skriftelige rapportering til selskabets ledelse og afgivelse til revisionspåtegning, både i selskaber og på koncernniveau

”Dette er efter min overbevisning et kursus, som registrerede og statsautoriserede revisorer bør komme på senest 5 til 10 år efter beskikkelse for at få genopfrisket og ajourført sin revisionsviden. En revisor har altid nogle afkroge og områder, som vedkommende har spørgsmål til og tvivl om. Et forum som dette - med kompetente kolleger og toptunede undervisere – er et oplagt og velegnet forum til at få drøftet disse i”.
Michael Daugaard – RevisionRy

Undervisningsform
Kurset er en kombination af indlæg, diskussion, cases og eksempler.

Undervisere
Martin Samuelsen og Michael Thorø Larsen er statsautoriserede revisorer med mange års praktisk erfaring, samt stor erfaring med undervisning inden for revision.

Bemærk at kursusprisen ikke inkluderer overnatning.

Dine forudsætninger
Dette 2-dages kursus er et grundigt brush-up på revisionsprocessen for godkendte revisorer og deres erfarne medarbejdere. Undervisningen foregår på master-niveau. Bemærk at prisen ikke inkluderer overnatning.
Dato 07.11.2017-08.11.2017 Download til kalender
Tid 08:00-18:00
Sted Scandic Sydhavnen, KBH
Nummer 25022
Undervisere
   
Pris, medlem
kr. 8.600
Pris, ikke medlem kr. 11.500
Efteruddannelsestimer
Revision
20,00
Regnskab
Skat
Download kursus som pdf